GPS ved demens – klokke, armbånd eller alarm? | MiniFinder

Ifølge den svenske Socialstyrelsen lever omkring 150.000 mennesker i Sverige med en demenssygdom. For mange pårørende er frygten for, at en af deres nærmeste farer vild, en af de største bekymringer i hverdagen. En GPS-enhed kan give større tryghed, uden at personen mister friheden til at gå ud på egen hånd. Men den hjælper kun, hvis personen rent faktisk har den på sig eller med sig. Derfor er valget mellem et ur, et armbånd og en bærbar tryghedsalarm mindst lige så vigtigt som enhedens funktioner.

Hvilke funktioner bør en GPS-enhed til personer med demens have?

Uanset hvilken type enhed man vælger, er der nogle funktioner, som kan gøre en stor forskel i hverdagen. Med positionsvisning i realtid kan du se i appen, hvor personen befinder sig, så du kan hjælpe vedkommende med at finde hjem eller tage ud og møde personen. Tryghedszoner giver besked, hvis personen forlader et område, I har aftalt på forhånd, for eksempel hjemmet eller den sædvanlige gåtur.

En SOS-knap sender en alarm til de kontaktpersoner, I har valgt. Med en indbygget samtalefunktion kan personen desuden tale med en pårørende uden at have en mobiltelefon med sig. Automatisk faldalarm kan også udløse en alarm, hvis personen falder og ikke selv er i stand til at trykke på knappen. Læs mere om vores løsninger inden for mobile tryghedsalarmer.

Ur, armbånd eller bærbar tryghedsalarm?

Et GPS-tryghedsur ligner et almindeligt armbåndsur og bæres om håndleddet. For en person, der er vant til at gå med ur, kan det derfor føles som et naturligt valg. Tryghedsure har ofte SOS-knap, faldalarm, samtalefunktion og tryghedszoner. Nogle modeller har også påmindelser om medicin og benytter Wi-Fi og Bluetooth til at forbedre positionsbestemmelsen indendørs.

En tryghedsalarm i form af et armbånd bæres også om håndleddet, men er som regel enklere end et tryghedsur. Den passer til personer, der ønsker de vigtigste funktioner, såsom SOS-knap, faldalarm og samtalefunktion, i en enkel enhed.

En bærbar tryghedsalarm er lille og kan sættes i nøglebundtet, bæres om halsen, fastgøres til bæltet eller ligge i tasken. Den kan være en god løsning for personer, der ikke bryder sig om at have noget om håndleddet, men som altid tager deres nøgler med, når de går ud. Ulempen er, at alarmen også kan blive liggende derhjemme, hvis nøglerne bliver glemt.

Der findes også GPS-såler og små GPS-enheder, som kan sys ind i tøjet. De er diskrete, men fungerer kun, når personen har netop de sko eller det tøj på, som enheden sidder i.

Vælg ud fra vaner, ikke kun funktioner

Den bedste GPS-enhed er den, personen rent faktisk bruger eller har med sig hver dag. Begynd derfor med at tænke over, hvad vedkommende allerede er vant til at have på sig eller tage med. En person, der altid har gået med armbåndsur, vil måske lettere vænne sig til et GPS-tryghedsur. For en person, der aldrig går hjemmefra uden sine nøgler, kan en tryghedsalarm i nøglebundtet være mere praktisk.

Det er også en god idé at gøre opladning til en fast rutine, for eksempel hver aften ved sengetid, og aftale, hvem der skal minde personen om det. Start med at indstille tryghedszonerne, så de er tilpas store og ikke udløser unødvendige beskeder. Tilføj også gerne flere pårørende som alarmmodtagere. Flere personer kan være tilknyttet den samme enhed, så der er større chance for, at nogen kan reagere, når alarmen går.

Det er de pårørende, der bruger appen. Personen med demens skal blot have alarmen på sig eller med sig. Mange oplever, at det er lettere at introducere et sådant hjælpemiddel tidligt i sygdomsforløbet, mens personen stadig selv kan være med til at vælge den løsning, der passer bedst.

Samtykke og privatliv

En GPS-enhed må aldrig bruges til at kontrollere et andet menneske. Ifølge det svenske videnscenter Svenskt Demenscentrum er der ikke lovhjemmel til at anvende tvang eller begrænsende foranstaltninger i plejen og omsorgen for mennesker med demens i Sverige. Pårørende kan heller ikke give samtykke på personens vegne imod vedkommendes vilje.

Tal derfor med personen om, hvorfor I gerne vil bruge en GPS-enhed, og hvem der skal kunne se, hvor vedkommende befinder sig. Aftal, at formålet er at kunne finde og hjælpe personen, når der er behov for det – ikke at følge med i hvert eneste skridt.